HHM A/S

– Markvænget nr. 3

Her er den velkendte arkitektur for et 1½-planshus kombineret med et moderne, råt look og et væld af innovative løsninger. Igennem de sprossede vinduer, som indvendigt, smukt matcher den nye trend med New Yorker-døre, strømmer masser af lys. Vinduerne er udført i mat sort ude og inde i et harmonisk samspil med den flotte mursten fra Wienerberger.

Den rene, sort/grå linje fra husets udvendige arkitektur fortsætter indvendigt med brede, grå laminatplanker og de sidste nye elementer fra Svane Køkkenet – også i gråt.

Badeværelset i stueplan er udført med mellemgrå ”old school” terrazzofliser, mens badeværelset på 1.salen er helt i sorte klinker og endda et sort toilet.

Fra den rummelige entré bliver du mødt af udsigten gennem de flotte New Yorker–dobbeltdøre, der fører ind i den meget store stue. New Yorker-dørene giver et råt, industrielt look – et meget velvalgt alternativ til de traditionelle glasdøre. Her sikrer de, at opholdsstue og gang kan adskilles.

Køkken/alrummet ligger bagerst i huset, omkranset af den smukke natur, der naturligt flyder helt ind i huset igennem de store dobbeltdøre.

Fra køkken/alrummet er opgangen til 1.salen. Her skaber den sorte, luftige designertrappe en elegant sammenhæng mellem oppe og nede. På 1. salen ligger det store soveværelse med walk-in-closet, badeværelse og to børneværelser.

Om HMM A/S

Vi har nøglen til jeres nye hjem

Siden 1969 har HHM opført næsten lige så mange forskellige huse, som vi har haft kunder. Vi kombinerer nytænkende arkitektur med funktionelle boliger og gennemtænkte løsninger, så vi kan skabe og opføre fremtidens boliger, der passer til de familier, som skal bo i dem.

Med os som byggepartner får I det, som I vil have det, og i dansk kvalitet når det er bedst. Det sørger vores egne arkitekter, ingeniører, konstruktører og håndværkere for.

I HHM er I ikke overladt til jer selv. Vi er med jer hele vejen – side om side i en tryg og rolig proces.

HHM opfører også boliger til erhvervsmarkedet, og kombinationen af forretningsområderne sikrer en kontinuerlig udvikling og erfaring til vores medarbejdere inden for byggefeltet til gavn for alle parter.

I HHM bruger vi egne håndværkere så vidt muligt. Vi er, som den eneste husbygger, arbejdsmiljøcertificeret, fordi vores medarbejdere fortjener en sikker arbejdsplads. Derudover bliver vi løbende evalueret af Byggeriets Evaluerings Center – byggeriets kvalitetsstempel. Her opnår HHM karakteren A i kundetilfredshed på en skala fra A til E, hvor A er det bedste.

Bragesvej 4,
3400 Hillerød

Tlf: 48 25 33 00
Email: info@hhm.dk
www.hhm.dk

Grundlagt: 1969

Antal huse pr. år: 150

Kategori: Arkitekttegnede enfamiliehuse

Geografi: Sjælland

HHM er arbejdsmiljøcertificeret
efter DS/OHSAS 18001:2008

Egenkapital 2017: 71,5 mio. kr.

Stamdata 

Husets areal

  180 m2

Grundarealet

  801 m2

Plan

  2 plan